Er du vores nye digitale marketingsspraktikant?

FOURCOM SØGER EN DIGITAL MARKETINGSPRAKTIKANT TIL EFTERÅR 2023

Er du interesseret i digital marketing og ønsker du at afprøve og teste dig selv med forskellige marketingsopgaver? Så kan du meget vel være vores nye marketingspraktikant. 

Hos Fourcom søger vi en marketingspraktikant, som kan navigere mellem kommunikation og marketing, og som kan hjælpe med at markedsføre vores brands ud til det danske og europæiske marked. Du vil få mulighed for at arbejde og udvikle bl.a. vores egne brands samt arbejde med kampagner fra nogle af verdens største IT producenter. 

Om os:
Fourcom er en stærk voksende dansk IT-distributør med kunder rundt i hele Europa.
Vi er i hastig vækst og leder derfor efter dig til vores Aarhus kontor med interessen i contentudvikling og digital marketing.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores salgs- og indkøbsafdeling. Opgaverne vil i et vist omfang kunne justeres ud fra din profil og kompetencer.

Dine primære ansvarsområder og opgaver
– Du producerer og opdaterer indhold til alle digitale kanaler, hjemmesider, nyhedsbreve og SoMe
– Du koordinerer og planlægger projekter og kampagner sammen med kollegaer og andre samarbejdspartnere
– Du assisterer dine kollegaer i marketing og design med tekstarbejde
– Du indsamler og implementere ny viden om digitale muligheder

Hvad kan vi tilbyde?
– Et kreativt, inspirerende og udviklingsorienteret miljø, hvor du har mulighed for at afprøve idéer
– Mulighed for personlig udvikling
– Tæt samarbejde med både salgs- og indkøbsteamet
– Et arbejdsmiljø hvor der ikke er langt fra ide til handling og hvor initiativ er værdsat
– Sparring og feedback på dine opgaver

Hvem er du?
– Du har stor interesse i markedsføring som helhed
– Du har mod på at arbejde med SoMe-markedsføring og contentudvikling
– Du er kreativ og kan tænke ud af boksen
– Du er ikke bange for at tage chancer og udfordre dig selv
– Du har en positiv tilgang og er proaktiv med dine opgaver
– Du kan arbejde selvstændigt med indflydelse og hjælp fra resten af teamet.

Du vil komme til at sidde på vores Aarhus kontor, Oluf Palmes Alle 18B, 8200 Århus N, sammen med hele vores salgs-
og indkøbsafdeling. 

Vi sigter efter at du kan starte din praktikperiode start august og fire måneder frem.
Hvis det er dig vi leder efter, så send os hurtigst muligt en ansøgning samt CV til km@fourcom.dk
Har du spørgsmål eller andet så tag endelig fat i Henrik Jensen på hj@fourcom.dk.

Lær mere om Fourcom